Moduler (menupunkt)
AdgangAdgang hvis du er administrativ medarbejder eller Lærer eller Kursist
I dette menupunkt er der adgang til oplysninger, som refererer til de enkelte undervisningsmoduler.
Når du som lærer åbner menupunktet, vil du se dine egne nuværende moduler tilgængelige i en liste, og du har desuden mulighed for at vælge dine egne afsluttede og dine fremtidige moduler. Derudover har du adgang til dine kollegers undervisningsmoduler på samme måde som administrative medarbejdere, dvs. via lange oversigter over igangværende moduler eller moduler udvalgt via et bestemt kalenderår.
I mappen Igangværende moduler findes alle moduler med en undervisningsperiode, der lapper over dags dato. I Moduler pr. skoleår finder du undermapper for hvert skoleår. I skoleårets mappe findes de moduler, der har undervisningsperioder i det pågældende år.
Hvis du mangler at indtaste karakterer til et modul, ser du modulet skrevet med rødt i oversigten over dine moduler. Denne farve ses ikke i den generelle oversigt over moduler.
Begrænsning: Lærere kan kun se kursister, som de har en undervisningsmæssig tilknytning til.
Menupunktet viser disse faneblade:
Lektioner | Fuld oversigt over samtlige skemabrikker på modulet. | |
Undervisningsbeskrivelse | Viser en oversigt over modulets forløb og giver lærere og administrative medarbejdere adgang til at redigere på helt samme måde som på det tilsvarende faneblad under menupunktet Studieplaner, se her. | |
Karakterer | ||
Normopfyldelse |
Oversigt over afviklet og planlagt uddannelsestid i forhold til modulets norm. Ved optælling af afviklet uddannelsestid medregnes alle skemabrikker i skemaet til og med dags dato, hvor der er registreret fravær/fremmøde. Ved optælling af planlagt uddannelsestid medregnes alle skemabrikker fra og med i morgen. Måleenheden er den længde af en lektion, som er valgt i sikkerhedsadministrationen i LUDUS.
En fuldstændig oversigt over de enkelte skemabrikker findes på fanebladet Lektioner.
Regnskabet for læreren kan se anderledes ud end for uddannelsestiden, fordi der kan være aflyst undervisning, som læreren alligevel honoreres for, eller fordi flere lærere deles om undervisningen. Administrationen har adgang til en samlet oversigt over normopfyldelser på fanebladet Undervisningstid oversigt i menupunktet Ledelsesinformation (NB: i denne samlede administrationsoversigt medtælles også lektioner, hvor læreren endnu ikke har registreret fravær).
|
|
Materialeoversigt |
Redigering af de materialer, som er knyttet til modulet |
|
Kursister | Liste med oversigt over modulets aktive kursister med oplysninger om adresse, telefon og mail (hvis disse oplysninger er frigivet til visning for den enkelte kursist - læs mere under Generelt>>Tilladelse til at videregive oplysninger.). Der er mulighed for udskrift af adresseliste og af tjekliste - sorteret på samme måde, som er valgt for visningen på skærmen. Lærere og administrative medarbejdere kan sende sms, mail og besked til samtlige kursister på listen (eller en udvalgt del), også efter undervisningens afslutning. Kursister kan kun sende besked. Både sms og mail er tilkøbsfunktioner. | |
Galleri | Billeder af modulets kursister. Oversigten kan skrives ud. Billeder af kursisterne vises ikke nødvendigvis for andre end kursisten selv. Enten skal den enkelte kursist have givet tilladelse til at videregive informationer, eller også skal der i systemdelen være markeret, at billederne skal vises uanset kursistens valg om videregivelse af informationer. |