SMS

Det er muligt for lærere og administrative medarbejdere at sende sms til danske numre fra LUDUS Web, hvis skolen abonnerer på servicen.

 

Der kan sendes sms fra forskellige steder i systemet:

 

  • Menupunktet *Kursist, fanebladet Staminformation: Her kan man sende sms til en enkelt kursist/elev, som har givet tilladelse til at videregive oplysninger. En sms sendt herfra vises ikke i LUDUS Web og kan altså kun ses af den kursist/elev, den er sendt til, samt i systemdelens log over afsendte sms'er.
  • Menupunktet Moduler, fanebladet Kursister: Her kan man sende sms til alle kursister/elever på modulet, eller til et udvalg af dem*. En sms sendt herfra vises ikke i LUDUS Web og kan altså kun ses af de kursister/elever, den er sendt til, samt i systemdelens log over afsendte sms'er.
  • Menupunkterne Skemaer og *Skemaer, fanebladene Mit skema (for lærere) og Lærerskema: Her kan man sende sms til alle kursister/elever på en lektion, eller til et udvalg af dem*. En sms sendt herfra kan vises i skemaet ved den lektion, den er sendt fra (ligesom fx noter og lektier), og den kan dermed ses af alle, som kan se lektionen i et skema. Desuden kan den ses i systemdelens log over afsendte sms'er. Denne afsendelse sker ved valg af knappen 'Send SMS og vis på skemabrik', som er placeret nederst til venstre i dialogen. Det er dog muligt i stedet at vælge afsendelse ved valg af knappen 'Send', som er placeret nederst til højre - med denne knap bliver den afsendte sms ikke synlig på skemabrikken.
  • Menupunktet Kursistadm: Her kan man sende SMS til en enkelt kursist. En SMS sendt herfra vises ikke i LUDUS Web og kan altså kun ses af den kursist/elev, den er sendt til.
  • Menupunktet Hold, fanebladet Kursister: Her kan man sende SMS til alle kursister på holdet, eller til et udvalg af dem. En SMS sendt herfra vises ikke i LUDUS Web og kan altså kun ses af de kursister, den er sendt til.

 

 

Der er endnu en mulighed:

  • Man kan sende sms til et vilkårligt udvalg af lærere, administrative medarbejdere og kursister/elever* fra menupunktet Send besked (lærere kan dog kun gøre dette fra den nye version af Send besked, ikke fra den gamle grønne). Disse sms'er kan kun ses af de involverede personer, samt i systemdelens log over afsendte sms'er.

 

TIP: Afsendelsen af sms sker via en ekstern udbyder, hvor der (sjældent) kan optræde forsinkelser af betydning. Man kan eventuelt sætte sig selv på som modtager af sms'en og dermed vide, hvornår informationen er gået igennem til dens egentlige målgruppe.

 

 

*: Der kan disse steder sendes sms til enhver kursist, som har et gyldigt, dansk mobilnummer stående i feltet "Mobiltelefon" på fanebladet Staminformation i menupunktet *Kursist. Det gælder også de kursister, som ikke har givet tilladelse til at videregive oplysninger

MAIL

Det er muligt for lærere og administrative medarbejdere at sende mail fra LUDUS Web til kursister og til værger, hvis skolen abonnerer på servicen.

 

Der kan sendes mail til kursister fra menupunktet Hold på fanebladet Kursister. Til kursister på undervisningsmoduler kan man også vælge at sende mail fra menupunktet Moduler på fanebladet Kursister, hvor ikonet benyttes. Mail til værger sendes fra menupunktet Mail.

 

I systemdelen til LUDUS Web findes en log over afsendte mails.